Til indholdet
Priser hentet
kreatinpris

Privatliv

Hvad siden ved om dig

Næsten ingenting. Ingen konti, intet nyhedsbrev og ingen statistikcookies.

Hvem der er ansvarlig

Siden drives af Birk, én privatperson. Skriv til kontakt@kreatinpris.dk.

Når du åbner en side

Sitet ligger hos Cloudflare. Som alle webservere behandler Cloudflare din IP-adresse for at kunne sende siden til dig og beskytte den mod angreb. Cloudflare er vores databehandler og må ikke bruge oplysningerne til andet.

Skrifttyperne ligger på vores egen server. Din browser henter intet fra Google eller andre skrifttjenester.

Det, din browser gemmer

Vælger du mørkt tema, husker din browser valget i sit lokale lager, så siden ikke blinker lyst ved næste besøg. Det er det eneste. Filtrene i tabellen står kun i sidens adresse.

Prisalarmen

Opretter du en prisalarm, gemmer vi din mailadresse og alarmen: varen, smagen, betingelsen og hvornår den blev oprettet, bekræftet og sidst sendt. Intet navn og ingen IP-adresse. Formålet er kun at sende de mails, du har bedt om. Grundlaget er dit samtykke (GDPR artikel 6, stk. 1, litra a), som du giver ved at oprette alarmen og klikke på linket i den første mail. Du trækker det tilbage med linket i hver mail, eller under Mine prisalarmer.

Formularen har et robottjek, Cloudflare Turnstile. Cloudflare behandler din IP-adresse og tekniske oplysninger om browseren for at afgøre, om formularen udfyldes af et menneske, og bruger dem ikke til andet. Alarmerne ligger i en database hos Cloudflare i EU. Mailene sendes gennem Resend, som er vores databehandler og ligger i USA. Overførslen sker efter EU og USA's Data Privacy Framework og EU's standardkontraktbestemmelser. Resend gemmer mailen og loggen over leveringen i 30 dage.

En alarm slettes, når du sletter den, efter et år, medmindre du forlænger den, og efter syv dage, hvis den aldrig blev bekræftet. Har du ikke flere alarmer, sletter vi din mailadresse. Beviset for samtykket (hvornår, hvilken tekst du så, og hvilken vare) gemmer vi i to år efter den sidste mail, med din adresse i en form, der ikke kan læses. Det skyldes markedsføringslovens krav om, at vi skal kunne dokumentere et samtykke.

Når du har bekræftet en alarm, husker din browser en nøgle i sit lokale lager, så din næste alarm ikke kræver en ny bekræftelsesmail. Nøglen forsvinder, når du sletter dine alarmer eller rydder webstedsdata for kreatinpris.dk.

Produktbilleder

Billederne af varerne vises direkte fra butikkernes egne servere. Butikken eller dens leverandør ser derfor din IP-adresse, når et billede bliver vist, på samme måde som når du besøger butikken.

Når du klikker videre til en butik

Vi tæller klikket: siden, du kom fra, butikken og varen. Vi tæller også, hvor du kom til siden fra: en søgemaskine, en AI-chat, et socialt medie eller en anden hjemmeside, og af en anden hjemmeside kun domænet. Vi gemmer kun antallet pr. dag, uden IP-adresse, cookie eller andet, der kan føres tilbage til dig. Tallet viser os, hvilke sider der hjælper folk videre.

Nogle af linkene til butikkerne er annoncelinks gennem affiliatenetværkene Partner-ads, Adtraction og Awin. Når du klikker, lægger netværket en cookie og registrerer din IP-adresse, så det kan se, at et køb kom fra os, og siden kan få kommission. Det sker på netværkets eget domæne. De øvrige links går direkte til butikken.

Vi får aldrig at vide, hvem du er, eller hvad du har købt. Vi kan kun se, at der er solgt noget for et bestemt beløb.